Usem Akat (òrere Akkadian language me uket-chieen̄) ìre Usem ebi Sem agan̄ Mbum-ura [Eastern Semitic language] eyi òchechep (kpeyaka ikitumu chereyi), eyi mgbọ ekitumube me Mesopotemia ukot ikaan̄ (me Akat, Asiria, Isin, Lasa mè Babilọnia) bene me òso mileniọm ita SK mege inire emen òso senturi jeeta SK mgbọ Oka Usem Aram [Old Aramaic] onibọkọ irek usem Akadi yi me etete ebi Mesopotemia.

Inu-nge eyi usem Akat egebe me lek "obelisk of Manishtushu"

Usem Akat okan ichit me etete ebi kè usem ebi Sem ekọtbe irọ inye ibe ke mîkup me atikọ [earliest attested Semitic language]<ref3>. Ekisa ubọk abichi Kunifọm ige. Kunifọm yi, edasi isa ige Usem Sumà eyi kpeyaka ikitumu chereyi. Egwen usem Akat ibak Ama-ile Akat, òrere isi-isi ere ichili-chieen̄ eyi Mesopotemia okigba iyak [centre of civilisation] me emen mgbọ Ijọn̄ Ubọọn̄ Akat (i.ò. 2334–2154 SK) oskupbe ijọn̄ òjot. Môkọt ire ama yi mè ijọn̄ ubọọn̄ yi ke ebi Obolo ekitumu ikọ ibak mgbọ ekibe karake akat.


Nrọnnye

nen̄e ge